Billedserien her viser udviklingen i konstruktionen af skrog, køl, spanter, lister og beklædning.
Der er 62 spanter på Le Fleuron hvoraf hovedparten er sammensat af 14 forskellige overlappende træstykker oprindeligt samlet med trænagler (på modellen dog limet). Derudover er der 12 indvendige spanter.
Beklædningen på datidens franske skibe var fastgjort til spanterne med skiftevis en trænagle og en jernnagle under vandlinien og udelukkende jernnagler over vandlinien. (som overalt på modellen er der anvendt messing hvor der oprindeligt var brugt jern). Til at simulere kalfatringen (både på side- og dæksbeklædning) har jeg anvendt sort stift papir, som er pålimet plankesiderne før de er savet ud.