Le Fleuron, et linieskib af tredie rang ( "Vaisseau de 64 canons" efter datidens franske klassifikation) armeret med 64 kanoner, blev bygget efter tegninger af skibskonstruktør Blaise Ollivier, der også sammen med sin far, Joseph, ligeledes skibskonstruktør, overvågede bygningen af skibet i Brest 1729-32. Le Fleuron er et godt eksempel på den franske skibskonstruktionsskole i begyndelsen af 1700 tallet, hvor den endnu ikke er påvirket af den engelske og hollandske skole. Le Fleuron var et af de fineste skibe i Louis XV flåde og fik blandt andet følgende skudsmål: "alle som har sejlet med Le Fleuron, eller som har set det sejle, betragter det som et perfekt skib" og på sine togter var det normalt den bedste sejler i eskadren.
Skibet gjorde tjeneste i den franske marine indtil 1745, hvor det brændte på reden i Brest. I sin aktive tjeneste deltog Le Fleuron i flere togter, blandt andet til Nordamerika, Guinea og ikke mindst tre rejser til Østersøen.
Le Fleuron's længde var 145 fod (franske) 8 tommer (47.20m); bredde 39 fod 4 tommer (12,73m); dybde (ikke at forveksle med dybdegående)18 fod 2 tommer (5.88m). I fredstid var Le Fleuron armeret med 60 kanoner, heraf 24 24-punds jernkanoner på første dæk, 26 12-punds jernkanoner på andet dæk og 10 6-punds jernkanoner på skanse- og baksdækkene (armeringen skiftede over tiden og på min model er den lidt anderledes end her beskrevet). Le Fleuron havde en besætning på 450-500 mand alt efter skibets aktuelle opgave.
På basis af Blaise Ollivier's originaltegninger og beskrivelser har Jean Boudriot og Gerard Delacroix skabt en fremragende monografi, "Vaisseau de 64 canons LE FLEURON de Blaise Ollivier, 1729, COLLECTION ARCHEOLOGIE NAVALE FRANCAISE, EDITIONS OMEGA". Det er denne monografi, som jeg har støttet mig til i konstruktionen af min skalamodel.
De efterfølgende sider beskriver modellen generelt samt fremstillingsdetaljer ledsaget af fotos. Følg linket "Le Fleuron, Model" for at fortsætte.
Hvis du vil tilbage, følg linket "Startside" .
L'Amarante, en 12 kanoners korvet, blev bygget i Brest 1747 som den sidste i en serie på tre (La Palme og L'Anémone var de to første). Tegningerne var udført af Joseph Louis Ollivier, som kun var 15 år, da La Palme blev påbegyndt i 1744. Han har dog uden tvivl været hjulpet af sin far, Blaise Ollivier, som på dette tidspunkt var en anerkendt skibskonstruktør og som blandt andet havde udfærdiget tegningerne til Le Fleuron. Definitionen af en korvet begyndte i midten af det 18. århundrede at tage form som "..et hurtigtsejlende skib med færre end 20 kanoner" og korvetterne afløste med tiden helt de lette fregatter.
L'Amarante blev færdiggjort i december 1747 og i marts 1748 opbringer den det engelske kaperskib Prince of Wales. Mellem juli og november 1751 deltager L'Amarante i en videnskabelig ekspedition ud for Spanien og Portugal. I juni 1757 forlader den Rochefort sammen med fire fregatter og endnu en korvet for at eskortere en konvoj til Brest og udfører ligeledes konvojtjeneste i 1758. I oktober 1759 afsejler L'Amarante fra Dunkerque sammen med fem fregatter og 1200 mand i forbindelse med et landsætningsforsøg i Irland. Det er ved denne lejlighed L'Amarante synker ud for Saint-Malo i februar 1760.
L'Amarante havde en længde af 84 fod (franske) 6 tommer (27,44 m) ; bredde 22 fod (7,15 m); dybde 10 fod 1 tomme (3,27 m). Fuldt lastet en tonnage på 232. Armeringen bestod af 12 4-punds jernkanoner. Tegningerne til skibets dekorationer var udført af Caffiery.
Ved at anvende forskellige samtidige originaltegninger og beskrivelser har Gerard Delacroix skabt en fremragende monografi, "L'AMARANTE, Corvette de 12 canons, du constructeur Joseph-Louis Ollivier, 1747, Éditions Gérard Delacroix". Det er denne monografi, som jeg har støttet mig til i konstruktionen af min skalamodel.
De efterfølgende sider beskriver modellen generelt samt fremstillingsdetaljer ledsaget af fotos. Følg linket "L'Amarante, Model" for at fortsætte.
Hvis du vil tilbage, følg linket "Startside" .
Korvetterne af TRITON-klassen havde et skrog af stål og overbygning og dækshuse var af aluminium med en længde overalt på 76,l meter, bredde 9,6 meter, dybgang på 2,5 meter og deplacement ved fuld udrustning på 875,8 tons. Apteringen bestod af tre dæk, bådedækket, brodækket og ildlederdækket. Korvetterne var drevet af to Ansaldo-Fiat motorer, der tilsammen maksimalt kunne yde 4.330 bhk. og give en topfart af 20-21 knob afhængigt af forholdene. Besætningen bestod af omkring 110 mand, hvoraf 10 officerer.
Armeringen bestod det meste af skibenes levetid af en 40 mm og to 76 mm kanoner, der for begge typers vedkommende kunne anvendes til både luft- og sømål. Som antiubådsvåben var skibene udstyret med to Hedgehog udskydningsapparater, et dybdebombelad samt fire kasteapparater til dybdebomber
Korvetternes opgaver gennem deres godt 20 årige levetid var mangfoldige og omfattede blandt andet suverænitetshåndhævelse og efterretningsopgaver (især i Østersøen), fiskeriinspektion i Nordsøen og Nordatlanten mm. I krigstilfælde ville opgaverne hovedsageligt være beskyttelse af andre skibe mod fly-og ubådsangreb
En rapport betegner skibe af TRITON-klassen som ”Et velsejlende og godt skib: Kløver søerne uden at dyppe stævn. Tager kun vand over i form af vandfygning. Ved sø på tværs slingrer skibet voldsomt, men med behagelige bevægelser …. ” Mine personlige erfaringer, ikke mindst som rorgænger, kan bekræfte, at det i hårdt vejr var et meget ”levende” skib.
Kilder:
Flådens Skibe
og Fartøjer 1945-1995, Gunnar Olsen og Svenn Storgaard, Marinehistoriske
Skrifter
Korvetterne af TRITON-klassen, Tom Wismann, Steel & Stone Publishing
De efterfølgende sider beskriver modellen generelt samt fremstillingsdetaljer ledsaget af fotos. Følg linket "FLORA, Model" for at fortsætte.
Hvis du vil tilbage, følg linket "Startside" .
Som
led i genopbygningen af det danske søværn efter 2.verdenskrig købtes i
England i 1945 to fregatter af River klassen for 265.000 engelske pund
per stk. Under dansk flag blev de navngivet ”HOLGER DANSKE” F338
(tidligere HMS og HMCS ”MONNOW”) og ”NIELS EBBESEN” F339 (tidligere HMS
og HMCS ”ANNAN”).
Fregattens navn, NIELS EBBESEN, stammer fra den danske lavadelsmand,
Niels Ebbesen (1308-1340), som befriede Jylland og Fyn fra den tyske
grev Gerts (den kullede greve) herredømme, og er derfor helt symbolsk
for den danske modstand mod den tyske besættelse
1940-45.
HMS
ANNAN, k 404, blev bygget på Hall, Russell & Co, Ltd. værftet i Aberdeen
og søsat i december 1943 og blev senere overført til den canadiske flåde
som HMCS ANNAN. Fregatten indgik i det danske søværn som NIELS EBBESEN i
november 1945.
NIELS
EBBESEN havde en længde overalt på 91,9 meter, største bredde 11,1 meter
og dybdegang på 3,2 meter samt et deplacement på 2.165,2 tons ved fuld
udrustning. Skroget var af stål og delvist nittet og delvist svejset
sammen. Overbygningen bestod
af tre dæk:
baks- og bådedækket, hoveddækket og
banjerdækket. Over baks- og bådedækket var dækshuset med styrehus,
sonar og plotterrum. Øverst var en åben kommandobro, som blev
overdækket ca. 1948-49. Helt øverst en
4
m. afstandsmåler/ildlederanlæg.. Maskineriet var to
firecylindrede Thornycroft tregangs dampmaskiner som fik damp fra to
oliefyrede Babcock & Wilcox vandrørskedler. Fregatten kunne skyde en
maksimum fart på lidt over 20 knob. Besætningen bestod af 167 mand,
hvoraf 11 var officerer, 66 stambesætning og 90 elever.
Skibets bevæbning som konvojbeskyttelses skib under krigen var naturligt
nok tilpasset ubådsjagt og beskyttelse mod luftangreb (i 1944 angreb og
sænkede fregatten som HMCS ANNAN den tyske ubåd U.1006 syd for Færøerne
og reddede 46 af u-bådens besætning).
Under dansk flag, hvor NIELS EBBESEN hovedsageligt fungerede som
uddannelsesskib for kadetter og math/konstabelelever, ændredes
armeringen betydeligt under skibets levetid og var udover at være
tilpasset sin uddannelsesfunktion også afstemt den internationale
udvikling, dvs. optrapning af den kolde krig. Beskrivelsen af de enkelte
våben vil blive mere detaljeret behandlet under billedgalleriet vedr.
armering.
Samtidig med sin funktion som uddannelsesskib indgik NIELS EBBESEN
også
som
en aktiv enhed i søværnets operationelle opgaver. Således løste
fregatten talrige fiskeriinspektionsopgaver i Nordsøen og ved Færøerne
og Grønland. Det var under fiskeriinspektion ved Færøerne, at NIELS
EBBESEN in 1961 opbragte den skotske trawler ”Red Crusader” for ulovligt
fiskeri, en sag der endte ved den internationale domstol i Haag.
NIELS
EBBESEN besøgte i sin aktive tid mange forskellige lande bl.a. Azorerne,
Madeira, Bermuda, og USA.
En
generalrapport beskriver fregattens egenskaber således: ”Udmærket
søskib, som i vind 11 Beaufort i Atlanterhavet har gode bevægelser og
ringe farttab, så længe søen ikke stævnes, da det så hugger rigeligt.
Manøvrerer udmærket på grund af sine to skruer og store maskinkraft, dog
ringe styrekraft for bak og driver en del, selv i moderat vind. Går godt
i is, men på grund af tynde plader må svær is undgås”.
Da River klasse fregatterne blev bygget, ansås beboelsesforholdene for besætningen for at være af god standard. Tyve år senere kunne man nok stille spørgsmål ved bekvemmeligheden ved a sove i hængekøjer (som blev stuvet væk om dagen), skaffe og sove på samme banje.
NIELS EBBESEN udgik af flådens tal i 1963.
Kilder:
Flådens Skibe og Fartøjer 1945-1995, Gunnar Olsen og Svenn Storgaard,
Marinehistoriske Skrifter
Fregatterne HOLGER DANSKE & NIELS EBBESEN, Tom
Wismann, Steel & Stone Publishing
River-class Frigates and the Battle of the Atlantic,
Brian Lavery, National Maritme Museum
De efterfølgende sider beskriver modellen generelt samt fremstillingsdetaljer ledsaget af fotos. Følg linket NIELS EBBESEN, MODEL for at fortsætte.
Hvis du vil tilbage, følg linket "Startside" .
Sidst I 1950’erne blev det
fastslået at en spærring I Roskilde Fjord stammede fra den sene
vikingetid (sidst i 1000-tallet) og ved udgravningen i 1962 fandt man
hele fem skibe, som blev benævnt Skuldelev skibene efter findestedet.
Spærringen var en del af et værn for den vigtige handelsby og kongesæde,
Roskilde.
Bygningen af et langskib som
Skuldelev 2 ville kræve omkring 50.000 mandetimer; ca. 350 m3 råtømmer;
130 tons tømmer, som skulle brændes til trækul for at fremstille 450-500
kg jern fra 3 tons jernmalm; ca. 18 m3 fyrretræ til tjære fremstilling;
bast fra omkring 4.500 meter lindetræsgrene til tovværk; 200 kg hør
eller uld for sejlet.
”Havhingsten” er bygget med
materialer, værktøj og arbejdsprocesser som tilsvarer de oprindelige i
1000-tallet.
Når jeg i det følgende refererer
til ”Skuldelev 2”, så er det oplysninger, der baserer sig på det
arkæologiske fund, mens referencer til ”HAVHINGSTEN” er til det
rekonstruerede skib.
Kilde:
Vikingeskibsmuseet, Roskilde
Hvis du vil tilbage, følg linket "Startside" .