Le Fleuron var som datidens skibe rigt udsmykket, men dog mindre end det foregående århundredes krigsskibe og referencer til antikken var også mindre udtalt end tidligere. De oprindelige og endnu bevarede tegninger til udsmykningen var lavet af J.-J. Caffieri.
På modellen har jeg hovedsageligt anvendt buksbom til udsmykningen. Buksbom er en hård træsort med få årer og derfor velegnet til træskærearbejde og desuden har den en fin gul farve. Hvor baggrunden er sort eller meget mørk, er der anvendt ibenholt.